Produktsøgning
Om KP

Kjærulf Pedersen a/s blev stiftet i november 1995 af Jens Kjærulf Pedersen.

Administration, lager og produktion:
Taastrupgaardsvej 8-10
2630 Taastrup

Kontakt os

Historien bag Kjærulf Pedersen a/s

Historien bag Kjærulf Pedersen a/s starter tilbage efter krigen da de to brødre Frode og Arne Pedersen stifter firmaet Frode Pedersen & Co. a/s, der bl.a. forhandler elektriske temperaturfølere. I 1972 kommer Arne Pedersens søn Jens Kjærulf Pedersen ind i Frode Pedersen & Co. a/s. Jens Kjærulf Pedersen er netop blevet færdiguddannet som finmekaniker og kommer fra en lærerplads hos firmaet Helweg-Mikkelsen. Netop Jens Kjærulf Pedersens praktiske indgangsvinkel gør, at han mener, at Frode Pedersen & Co. a/s selv bør producere temperaturfølere. Det er der dog ikke stor enighed om da Frode og Arne Pedersen ikke mener, at det kan lade sig gøre. Jens Kjærulf Pedersen holder sig dog til sine meninger og sætter en lille produktion op i nogle tilstødende lokaler på Østerbrogade hvor Frode Pedersen & Co. a/s lå på det tidspunkt. Produktionen bliver en øjeblikkelig succes og da der hurtigt bliver for mange temperaturfølere at lave for Jens Kjærulf alene henter han sin lærermester fra Helweg-Mikkelsen, Leif Grandt til at hjælpe sig med produktionen.

Succesen fortsætter og i midten af 80'erne begynder man på byggeriet af en splinterny fabrik på Gydevangen 32-34 i Allerød. Da man åbner den nye fabrik i 1987 beskæftiger man 50 mand og er Danmarks ubestridte største producent af elektriske temperaturfølere. På dette tidspunkt er Jens Kjærulf Pedersen for længst stoppet med selv at producere følere, men han designer og udvikler i 1980'erne personligt alle de forskellige temperaturføler modeller der i dag stadig bruges i det meste af dansk erhvervsliv.

I slutningen af 1980'erne overdrager Arne og Frode Pedersen deres aktier til deres respektive sønner Jens Kjærulf Pedersen og Keld Pedersen. I starten af 90'erne opstår der dog uenighed mellem Jens Kjærulf Pedersen og hans fætter Keld Pedersen om hvilke produkter man skal satse på. Jens Kjærulf Pedersen holder på at man skal holde fokussen på temperaturfølere mens Kjeld Pedersen ønsker Frode Pedersen & Co. a/s i stedet skal satse på at producere temperaturtransmittere. I 1993 vælger Jens Kjærulf Pedersen derfor at sælge sine aktier i Frode Pedersen & Co. a/s til sin fætter.

Kjærulf Pedersen a/s blev stiftet af Jens Kjærulf i 1995 med 6 tidligere ansatte fra Frode Pedersen & Co. a/s. Fra sine lokaler i Gentofte var det virksomhedens mål at blive den største producent af temperaturfølere i Danmark indenfor 5 år. Dette mål blev nået efter 4 ½ år. Mange af Kjærulf Pedersen a/s' kunder var og er kunder der er fulgt med tilbage fra Frode Pedersen & Co. a/s tiden. Der er dog også mange nye. Den 30. november 2004 gennemførte Kjærulf Pedersen a/s et succesfuldt generationsskifte, hvorved ejerskabet af firmaet blev overtaget af J ens Kjærulf Pedersens to sønner Morten og Kasper Kjærulf Pedersen. Samtidig med generationsskiftet måtte man konstatere, at virksomhedens vækst havde gjort det nødvendigt at anskaffe større og mere hensigtsmæssige lokaler. Derfor flyttede man pr. 1. januar 2005 til nogle dejlige nye lokaler i Taastrup, hvor man gik fra godt 350 m² til 1000 m²

Kjærulf Pedersen a/s producerer og leverer i dag mere end 250.000 elektriske temperaturfølere om året til kunder i ind og udland. Leverancerne spænder fra præcisions følere til laboratorier og kalibrering, til store industrielle følere med metallisk eller keramisk beskyttelsesrør. Følerne anvendes over alt hvor der er behov for præcis og pålidelig måling af temperatur f.eks. på kraftværker, i forbrændingsanlæg, på laboratorier og hospitaler.

Kjærulf Pedersen a/s' filosofi er at være i stand til at råde og vejlede kunden til den optimale løsning på hver enkelt individuelle opgave. At kunne levere produkter af højeste kvalitet til den rigtige pris og være i stand til at levere til tiden. Samtidig tilstræbes at kunne producere og levere følere fra dag til dag hvor kunder har et akut behov som følge af maskinstop o.l.

Kjærulf Pedersen a/s ånder og lever for temperaturfølere. Der ingen der ved så meget om temperaturfølere som folkene fra Kjærulf Pedersen a/s og har du en temperaturføler i dag er der 99 pct. chance for at den er udviklet af en af folkene hos Kjærulf Pedersen a/s.

Kontakt os
 
            
Kjærulf Pedersen a/s Taastrupgaardsvej 8-10,DK-2630 Taastrup, Postbox 58 - Tlf.: +45 39 76 02 03 Fax: +45 39 76 05 01 email: sensor@kp-as.com